• +1866-852-5315
  • Login
2
Total $348.75
Checkout

Preorders

Hos Gundam-store har vi valgt at tage endnu flere nørdede ting ind, end kun model kits. Det betyder vores lager kapacitet ikke længere rækker. Det stopper os dog ikke. Derfor bruger vi preorder/forudbestillings systemet som ses andre steder også. I praksis betyder det at når du bestiller preorder produkter hos os, så bestiller vi dem direkte hos distributøren. Når de så ankommer hos os, typisk efter nogle uger, så sender vi dem til dig.

For at gøre det nemt, har vi ridset det op her:

1. En preorder er ikke på vores eget fysiske lager. Vi bestiller direkte hos distributøren samme dag.

2. Leveringstid er typisk 2-4 uger, da vi modtager bestillinger et par gange om måneden.

3. Vi del-leverer/split leverer ikke produkter i denne kategori. En ordre sælges samlet, også selvom der er forskellige udgivelsesdatoer på. Ønsker man en vare hurtigere end en anden, skal de bestille hver for sig.

4. Betaling. Pengene reserveres men trækkes først når vi sender fra eget lager, men der er undtagelser:

    4.1 Betaler du med Anyday, så kan vi ikke trække penge efter 28 dage, så der er vi nødt til at trække pengene uanset. Det er især gældende hvis du har bestilt en produkt med release flere måneder efter købet.

    4.2 Betaler du med Quickpay kan vi trække penge op til 6 måneder. Er der release senere end det, er vi her også nødt til at trække penge før tid.

5. Du kan altid fortryde dit køb, hvis det er inden for 14 dage. Har du bestilt en statue til et anseeligt beløb f.eks +5000 kr (vi har statuer til over 100.000 kr) så er det noget vi skal drøfte og du vil blive kontaktet, da den bestilles specielt og ikke bare lige kan leveres tilbage, når den først har været ude hos dig.

Ved returnering er du ansvarlig for, at varen er pakket forsvarligt ind. Du bærer ansvaret for varen fra tidspunktet for varens levering.

Du kan ikke fortryde købet ved blot at nægte modtagelse af varen uden samtidigt at give os tydelig meddelelse herom.

Hvis du fortryder købet, skal varen sendes til:

Gundam-Store ApS
Harevænget 27
2791 Dragør
Danmark

Eventuelle returneringsomkostninger afholder du selv.

VARENS STAND VED RETURNERING

Du hæfter for den forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og funktion.

For at modtage hele købsbeløbet retur må du altså gøre det samme, som man kan i en fysisk butik. Varen skal returneres i uåbnet emballage.

Hvis vores kvalitetskontrol vurderer at varens stand ikke lever op til gældende betingelser, vil varen blive sendt retur til afsender uden, at hverken hele købsbeløbet, eller dele deraf, returneres.

Reklamationsret

Der gives 2 års reklamationsret på produkter i henhold til den danske købelov. Reklamationsretten gælder for alle fejl i materiale og fabrikation.

Dette betyder, at du som udgangspunkt kan få varen repareret, ombyttet, pengene retur eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.

Det er selvfølgelig et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af varen eller anden skadeforvoldende adfærd.

Reklamation vedr. fejl og mangler skal meddeles til Gundam-store ApS i rimelig tid efter varens modtagelse. Her anses max. to måneder som rimelig tid, med mindre andet er aftalt.

Reklamationen frafalder ved forkert eller ualmindelig betjening af produktet.

Gundam-store ApS dækker returneringsomkostningerne i rimeligt omfang.

Ved returnering kontaktes virksomheden:

Gundam-Store ApS
Harevænget 27
2791 Dragør
Danmark

Newsletter

Subscribe to our newsletter and get 30% off your first purchase